Om folketællingerne

Nedenstående artikels forfatter Georg Simon har venligst givet mig tilladelse til at bringe her på hjemmesiden.

Artiklen er taget fra bogen

Georg Simon: Gotisk skrift. Læsning af slægts- og lokalhistoriske kilder. Udgivet af Danmarks Biblioteksskole og C.A. Reitzels forlag. 2. udgave 1998.

Bogen er uundværlig for den slægts- eller lokalhistorieforsker, der vil lære at tyde de gamle skriftlige kilder. Den ikke bare lærer en at læse gotisk håndskrift, den fortæller også en masse om de mange kilder, man har adgang til på arkiverne. Bogen kan bestilles hos boghandleren og koster her i 2003 160 kr. Jeg har selv lige købt den efter at have lånt den på biblioteket i månedsvis.

Folketællinger

Et af de væsentligste - men mest elementære - arkivfonds, slægtsforskeren såvel som lokalhistorikeren skal sætte sig ind i, er folketællingerne.

Allerede i 1769 indsamledes summariske oplysninger om befolkningsforhold her i landet. Men da præsterne, hvem dette arbejde blev pålagt, kun skulle indsamle tabellariske opslysninger, findes der næsten ingen navneoptegnelser fra denne folketælling. Det bevarede navnemateriale stammer fra købstæder og må betegnes som ganske tilfældig. Det, der hidtil er fremdraget - i reglen ved gennemgang af magistratsarkiver - er fotokopieret og findes bl.a. i Rigsarkivet, hvor det er opstillet sammen med folketællingslisterne.

De egentlige folketællinger begynder i 1787 og blev gentaget i 1801 og 1834. Siden afholdtes der ifølge kgl. resolution af 3. juni 1835 folketælling hvert femte år indtil 1860. Derefter gik man en årrække over til at foretage tællingerne hvert 10. år, således ud: 1870, 1880, (1885), 1890, (1895), 1901, 1906, og 1911. De i parentes anførte tællinger blev kun gennemført i København.

Perioden indtil 1850 har Axel Holck¹⁾ på udmærket måde gjort rede for. Især hans fremstilling af indsamlingen af oplysninger om befolknings- og landbrugsforhold vidner om, at han har haft adgang til alt dengang foreliggende materiale, også det nu forsvundne.

Indsamlingen blev i begyndelsen foretaget af sognepræsterne, dvs. disse skulle sørge for, at de ønskede oplysninger indsamledes og blev kontrolleret, at de udsendte skemaer var udfyldt "så godt det lod sig gøre". Denne bemærkning, fremsat af C.D. David, chef for Statistisk Bureau fra 1854, var ganske vist møntet på landbrugstællingerne, men har lige så megen gyldighed for folketællingerne. De to ældste folketællinger er for landsognenes vedkommende i langt de fleste tilfælde indsamlet og affattet af præsterne personligt. I løbet af de første tiår i det 19. århundrede voksede behovet for at indsamle statistisk materiale langt udover, hvad man mente at kunne pålægge gejstligheden, og ved reskript af 3. januar 1834, som kom i anledning af den forestående folketælling, ændredes dette forhold da også. Af reskriptet, som er trykt i Collegialtidende 1834, nr. 3, s. 34 ff, fremgår at præsterne nu kunne iværksætte tællingerne ved hjælp af skolelærerne "der hver for sit Distrikt har at foretage Optællingen...".

Resultaterne af de ældste folketællinger er tabellarisk trykt i "Statistisk Tabelværk", Ældste Række, nr. 1, 6 og 10. Skolelærerne protesterede selvsagt voldsomt mod denne arbejdsbyrde, men hverken protester eller gode forslag kunne ændre denne tingenes tilstand, ligesom februar måned stod urokkelig fast som indsamlingsperiode. I denne kolde vintermåned var befolkningen mest stationær, havde man opdaget. Først til tællingen i 1870 lykkedes det at skabe en nyordning, som fritog de hidtidige indsamlere af materialet for dette hverv. § 30 i "Landkommunalloven" af 6. juli 1867 forpligter nemlig sognerådene til at udføre indsamlingen af de statistiske oplysninger, Statistisk Bureau måtte ønske indsamlet.

Tællingen skulle foretages på en bestemt dag, men naturligvis var man fra centraladministrationens side klar over, at arbejdet ikke kunne tilendebringes på een dag. Det kunne præsterne og senere skolelærerne slet ikke overkomme. Derfor hedder det også i de vejledninger, som fulgte med skemaerne, at disse skulle udfyldes nævnte dag og de nærmest følgende, dog således at de faktiske forhold pr. den angivne dato skulle optegnes.

Hvis en mand for eksempel var i live den 1. februat 1850 og død, inden skolelæreren var nået til hans husstand med tællingen, skulle han alligevel tælles med. Omvendt skulle et barn førdt efter 1. februar ikke tælles med. En fuldstændig oversigt over de regler, som var gældende for de her gengivne folketællinger findes i "Statistisk Tabelværk" IV, R., Lit. A, nr. 8a, pag. I-XLI. (Se fx Regler for folketællingen 1845 her).

De originale tællingslister opbevares på Rigsarkivet under betegnelsen "Folketællinger". De er ordnede efter følgende principper:

kronologisk samlet for hele landet
inden for hver tællingsårgang: købstæder, derefter amterne alfabetisk
bindene er opdelt herredsvis
sognene inden for hvert herred er søgt placeret alfabetisk, men dette princip er ikke altid overholdt.

Mormonerne fik i tiden efter 2. verdenskrig tilladelse til at affotografere de ældre folketællinger, dvs. frem til 1880. Nu er fotograferingen nået til 1901. Kopier af disse fgilm ligger på Landsarkiverne, dækkende deres område. Endvidere er man dels på Rigsarkivet, dels på Landsarkiverne ved at stille xeroxkopier af tællinger 1787, 1801, 1834, 1845 og 1850 som af de besøgende kan benyttes efter selvbetjeningsprincippet. Kopierne skal benyttes, da de originale Folketællinger, p.g.a. det stærke slid de udsættes for, taget ud af brug.

Det bør nævnes, at fra tælllingen 1845 medtages fødestedsangivelse. Selv om der kan være visse afvigelser fra de faktiske forhold, dog en uhyre hjælp for slægtsforskeren. Kvaliteten af fødestedsoplysningerne er betydelig bedre i den tid, da præsterne og skolelærerne tog sig af indsamlingen end senere. Dette står naturligvis i forbindelse med, at de såkaldte "tællingskommissionærer", som varetog indsamlingen fra 1870, ikke var i besiddelse af de samme hjælpemidler, som skolelærerne i reglen sad inde med, f. eks. sognefortegnelser og lignende. På den anden side synes aldersangivelserne bedre end i tidligere tællinger.

Det bør nævnes, at tællingen 1901 også indeholder oplysninger om personers fødsels-, vielsesdata, fødested samt oplysninger om tidspunkter for flytning til nuværende sogn samt sidste fraflytningssogn.

Georg Simon©

______________

1) Holck, Axel: Dans Statistiks Historie 1800-1850. Kbh. 1901.