| Træk af Varpelevs historie, fortsat | Første del |
Varpelev kirke
Af gårdejer Niels Larsen
Varpelev kirke hører til de ældste kirker i Danmark, en stenkirke, opmuret af kridtstenskvadre fra Stevns Klint. Oprindelig bestod den af kor og skib med 3 døre og 1 vindue i hver af skibets langmure. Af dørene er den ene - på sydsiden - senere omdannet og i nyere tid tilmuret og nu dækket af orgelet, medens norddøren - kvindedøren - og en præstedør i korets sydlige side, begge med rundbueåbning og plankedækket inderparti, nu står tilmuret som indvendige nicher. Af de oprindelige 2 vinduer spores nu kun det ene, helt tilmuret - på skibets sydside.
I Erik Ejegods regeringstid (1095-1103) var der ca. 800 stavkirker i Danmark; men da tiendeloven blev indført, fik man lov til at beholde 1/3 af tiendebeløbet til opførelse af nye kirker, og i årene efter 1100 blev der bygget 2000 kirker af kvadersten i Danmark.
Ved bygningen af kirkens midterskib, som er den ældste del af kirken, har man anvendt opbrudte kridtstenskvadre og rettet muren af ved afhugning, idet alt det afhuggede materiale er fyldt ind mellem de udvendige og indvendige mure; i kor og tårn er stenene savet til. Det første kor i den gamle kirke var meget kortere end det nuværende og havde sikkert en udmuret apsis.
Allerede omkring 1250-1300 er den romanske kirkebygning, der hidtil havde fladt bjælkeloft, blevet overhvælvet med svære, kuppelagtige krydshvælv af kridtsten med små hjørnesøjler, og der blev opført et tårn i vest, også med krydshvælv som skibets. En oprindelig rundbuet dør i vest er i nyere tid erstattet af en moderne dør. Den gamle dør sidder nu i sakristiets vestre side.
Kirken havde pudsede mure indtil omkring 1400, da koret blev forlænget mod øst, og våbenhuset blev opført i syd med en gavl med 7 kamtakker. Ved samme tid er der på nordsiden opført et trappehus til tårnet, der nu fik taggavle med glatte kamme, toptinde og på begge sider spidsbuede højblændinger. Til disse byggearbejder er anavendt munkesten, hentet fra ruinen til Varpelevgård lige overfor. Disse sten må i fordums tid være sejlet hertil, vi først omkring år 1250 begyndte at brænde teglsten herhjemme.
Også sakristiet stammer fra denne periode.
Ved tårnets vestsider er der - antagelig i det 17. århundrede - opført meget svære, omløbende støttepiller af munkesten med to sæt halvtage, ligesom norddøren på skibets vestlige del dækkes af en mægtig støttepille, så man kun ser en stump af den lavtsiddende rundbue.
Tidspunkterne for kirkens ombygninger kendes ikke. Ved afdækning af kalkmalerier i 1958 fandtes på første korhvælving årstallet 1545, som dog atter blev tildækket. Store forandringer er sikkert sket på denne tid, idet reformationen netop blev indført i Kristian IIIs regeringstid (1534-1554).
Om Varpelev kirke skriver N. H. Weinwich i 1776:
"Denne Kirke, som gandske vist troes at være meget gammel, vides ey vist, naar den er bygget. Taarnet, Sacristiet, samt Kirken, menes at være bygget af tvende Jomfruer, over hvilke der i Choret forefindes en Liigsten med forslidte Munkebogstaver; paa samme sees en Ligning af to saadanne Billeder. Foruden denne Steen forefindes i Choret endnu to gamle Liigstene: - Altertøyet et givet af salig Etatsraad Christian de Lindencrone. Kirken tilhører Gjorsløv Stamhuus, og er et Annex til Strøbye."
I året 1682 henlagdes kirken til Søholm og dermed til Gjorslev under Dronning Charlotte Amalie, og dette tilhørsforhold ophævedes først ved tiendeafløsningen i 1910, da kirken blev selvejende.
På korets nordside er indmuret en smuk unggotisk gravsten fra omkring 1300 med latinsk indskrift over medlemmer af slægten Rani, der blev begravet under kirkegulvet.
Over den lille dør til trappehuset ses indmuret en lille flintesten, som kun kan være indsat her i én bestemt hensigt: Fra gammel tid brugte man flint og stål til at slå ild med, hvorfor det må antages, at den lille sten har haft til formål at beskytte den verdslige indgang mod troldtøj og hekseri.
Kirken gennemgik i 1923 en gennemgribende restaurering under ledelse af arkitekt O. Langballe: Det hidtidige alterbillede blev ombyttet med et sengotisk korbuekrucifiks og et alterbordskrucifiks fra omkring 1700, alle stolerader blev fornyet, orgelet flyttedes fra tårnsiden og dækker nu døren ud mod våbenhuset, der herefter anvendes til ligkapel, i tårnet indsattes en ny dør, som nu er kirkens indgangsdør. Af oprindeligt inventar i kirken er granitfont et malmfad fra ca. 1550 og en ganske enkel degnestil fra omkring 1508.
Tidligere var kirken gulkalket, men nu står den som et gråt, vejrbidt monument, hvis mure af enten kridt eller tegl fortæller om menneskers trang gennem mange århundreder til at forbedre og forstørre der lille sogns midtpunkt i både sorg og glæde.
Ingen fyrste eller stormand er stedt til hvile her gennem de sidste 700 år, og derfor er kirken fattig på fornemt udstyr eller rige gaver. Og dog kunne måske netop Varpelev kirkes mure mere end nogen andre på egnen berette om fortidsmenneskers levevis.
Varpelev skole
I 1748 stiftede etatsråd Chr. de Lindencrone til Gjorslev et legat for Varpelev skole af følgende ordlyd:
I Aaret 1748 haver jeg på samtlige Warpeløv Bymænds indstændige Begæring, for at deres Ungdom formedelst en lang og besværlig Vej til Stroeby ej skulle forsømme Skolen, paa min Bekostning ladet opbygge og indrettet et Skolehus på otte Fag, dels Mur, dels Bindingsværk, teglhængt og dertil lagt et Stykke Jord til Frugt- og Køkkenhave, og denne Bys 19 Gaardmænd have saavel for sig som for alle deres Efterkommere forpligtet sig at give aarlig noget vist til Skoleholderens Underholdning, menlig hver mand to Skæpper Rug, fire Tønder seks Skæpper Byg, hundrede tyve og tre og et halvt Lispund Hø og hundrede og fyrretyve og et halvt Lispund Halm, hvortil han nyder fri Græsning på Byens Fælled for tre fulde Høveder og to fulde Høveder og seks Faar, og har jeg af min egen frie Vilje givet ham aarlig fri Ildebrand samt 10 Rd. i Penge.
Men for at Skoleholderen i Warpeløv, for den efterkommende Tid uigenkaldelig nyde dette, som Gaardmændene i samme By have sig forbundet til at give aarlig, har jeg fundet fornøden at indføre det i denne Fundation, og at han i Fremtiden des bedre kan leve, giver jeg foruden fri Ildebrend, som han bestandig herefter ligesom hidtil skal nyde, tre hundrede og tyve Rd. Kapital, saa at ham Renterne dferaf til 5% pr. anno, altsaa istedetfor de hidtil ydede 10 Rd. aarlig idbetales med 16 Rd. Nemlig til hver Termin 4 Rd.
Desforuden er Skolehuset fri for alle Afgifter, hvad Navn de og kan have, ej heller skal Husets Reparation og Havegjærders Vedligeholdelse komme Skoleholderen til nogen Last, ti Bygningsmaterialerne anskaffe Herskabet og betale Haandværksfolk, men Haandgjerningen forrettes af Byens Beboere.
Dog skal Skoleholderen være pligtig til saavidt muligt at konservere Huset og dets tilhørende Inventarium, Døre, Vinduer, deres Beslag med videre, som han efter Specifikation er leveret, og forresten i sit Embede holde sig den for Skoleholdere under 28. Marts 1721 udgivne kgl. Instruks i alle Maader allerunderdanigst efterrettelig.
Denne nyordning skabte skabte bedre kår for både skoleholder og børn i det lille sogn.
I 1812 blev den første seminarieuddannede lærer kaldet til lærer i Varpelev af kammerherren til Gjorslev. Det var Hans Markus Hansen fra Herfølge. Om ham fortæller embedsbogen, at han havde 12 børn og allerede i 1827 forflyttedes til Holtug.
Derefter fulgte Johan Arndt Kristian Henrichsen fra 1828-35, da han kaldedes til lærer i Magleby, hvor han døde 1877.
Hans Hansen Dahl var derefter lærer fra 1836-55; af hans børn var en søn møller i Varpelev i mange år, en anden var høker og drev samtidig noget gartneri særlig som medhjælper i haverne på egnen; en datter var gift med en forpagter Jensen i Nordsjælland, men blev tidligt enke.
Ole Theodor Nøsted virkede som lærer fra 1855-59.
Efter han kom Edvard Peter Henrik Poulsen fra 1859-88,
Fra 1889-1923 var Frelle Frellesen Skov lærer og kirkesanger i Varpelev, og som den sidste lærer ved Varpelev skole virkede lærer C. Hansen fra 1923-60, da skolen blev nedlagt og børnene overflyttedes til Hotherskolen i Haarlev.
Fra skolens embedsbog anføres følgende beløb i lærerløn for årene 1901 og 1923:
| 1901 | 1921 | ||||
| Grundløn | kr. | 900,00 | kr. | 2700,00 | |
| Kirkesangerløn | kr. | 100,00 | kr. | 360,00 | |
| Organistløn | kr. | 100,00 | kr. | 150,00 | |
| Gjorslevs legat | kr. | 32,00 | kr. | 32,00 | |
| I alt | kr. | 1132,00 | kr. | 3242,00 | |
Da den gamle skole efterhånden blev for dårlig, besluttedes det i 1909 at nedrive den og opføre en ny skolebygning på det samme sted. Under byggearbejdet blev børnene undervist i det nærliggende missionshus. I 1959 blev der indgået skoleforbund med Haarlev, hvorefter børnene blev overflyttet til Hotherskolen, og skolebygningen blev solgt til ingeniør Jørgen Hansen, Trørød, som fabrikerer ventilatorer i hårdt kunststof til industrien og beskæftiger et mindre antal arbejdere under ledelse af værkfører Holger Jensen.
 Varpelev Bygade omkring 1900 |
En henrettelse i Varpelev
Ældre mennesker i Varpelev kand endnu huske at have hørt deres bedsteforældre berette om en henrettelse i 1840'erne af en ung mand fra en af sognets gårde for mord på en ung pige efter et fastelavnsgilde på Krogbækgården. Efter domfældelsen i Store-Heddinge skulle henrettelsen finde sted i Varpelev på et stykke jord, kaldet Lammehøj, som endnu er kommunalt fælleseje, og på den fastsatte dag førtes synderen på en pindevogn fra arresten til retterstedet, efterfulgt af to store vogne med skolebørn fra Højerup, der som et led i deres opdragelse og til skræk og advarsel skulle overvære eksekutionen. Fra egnen var der tilsagt bønder, som bevæbnet med høtyve og leer på stager skulle sikre, at forbryderen ikke kunne flygte. Efter henrettelsen blev han begravet inden for den nordre kirkegårdsmur ved Varpelev kirke, hvor gravstedet endnu efter 1960 var at se som en lille firkant, helt overgroet med græs.
 Krogbæks bro i Varpelev sogns sydlige del |
Større gårde i Varpelev sogn
Lillevangsgården, der i gamle dage var annexgård til Strøby præsteembede, blev i 1804 skødet fra Hans Hansen til sin søn Jens Hansen. Denne døde 1814, hvorpå hans en ke Maria Madsdatter indgik ægteskab med Niels Rasmussen, som blev stamfader til slægten på Lillevangsgården. De følgende ejere var Rasmus Nielsen (1885-1905), Niels Rasmussen (1905-11), dennes brorsøn Niels Jørgen Rasmussen (1911-52), hans enke (1952-57) og siden da den nuværende ejer Hans Lillevang Rasmussen. Til ejendommen hører et areal på 38 ha.
Krogbækgård ejedes omrking 1860 af Poul Larsen, som i 1864 blev indkaldt til krigen, hvor han som korporal blev såret ved Dybbøl og døde den 17/3. Hans broder Hans kom hjem efter krigen og blev gift med sin svigerinde, som den 9/4-64 havde født en søn, der fik navnet Poul efter sin afdøde fader. Hans Larsen blev sognefoged og ejede gården i en årrække, hvorefter Poul Larsen bestyrede den for sin moder og kun havde skøde på den i 2 år, idet han afgik ved døden i 1912, kun 48 år gammel. Hans ældste datter Karen blev samme år gift med Peter Nielsen, og sammen drev de ejendommen, til de solgte den i 1962 til fabrikant E. Jersie Jensen, Køge. Til gården hører ca. 29 ha jord. En mindeplade for Poul Larsen hænger i Varpelev kirke.
Foruden løgfabrikken i det nedlagte mejeri og ventilatorfabrikken i den nedlagte skole findes i Varpelev nu kun een industri-virksomhed: Poul Hårlev Nielsens møbelsnedkeri, der blev etableret i 1860 for fremstilling af urkasser til standure i eg, teak og palisander, som blev leveret til en række danske urgrossister. Efter få år gik man over til selv at importere urværker, bl.a. fra Tyskland, og nu forhandles de smukke ure i hele Skandinavien og ikek mindst i England, hvor et specielt ur med timeslag som "Big Ben" i London er særlig værdsat. Virksomheden er blevet udvidet flere gange og beskæftiger nu 10 medarbejdere.