Stevns Herred 1858
J.P. Trap: Kongeriget Danmark. Tredje omarbejdede Udgave. Under Medvirkning af V. Falbe-Hansen og H. Westergaard. Udarbejdet af H. Weitemeyer. Andet Bind. Frederiksborg Kjøbenhavns Holbæk Sorø og Præstø Amter. Kjøbenhavn MDCCCXCVIII (1898) Forlagt af Universitetsboghandler G.E.C. Gad. Trykt hos Nielsen & Lydiche.
Sogne: Storehedinge Landsogn, Højrup, Magleby, Holtug, Strøby, Varpelev, Hellested, Smerup, Lyderslev, Frøslev, Lillehedinge, Havnelev.
Herredet, det østligste og næstmindste i Præstø Amt, er en Halvø, der mod Nord, Øst og Syd omgives af Kjøge Bugt, Østersøen og Fakse Bugt, og som mod Vest begrænses af Bjeverskov og Fakse Herreder, fra hvilke det paa en lang Strækning adskilles ved Stevns Aa, som efter at have forenet sig med den fra Vest kommende Tryggevælde Aa kaldes med dennes Navn på sit videre Løb mod Nord ud til Kjøge Bugt. Herredets største Udstrækning fra Nord til Syd er omtrent 2¾, fra Vest til Øst 2 Mil. Jorderne ere gennemgaaende jævne, men højtliggende, højest mod Øst hen imod Klinten, hvor de hæve sig til 150 F., 47 M. Selve Stevns Klint, der strækker sig fra Gjorslev Bøgeskov til Rødvig, og som bestaar af Lag af Skrivekridt, Kalk og Flint, er noget lavere (højeste Punkt er Højesti, 131 F., 41 M., det noget nordligere fremspringende Mandehoved er kun 95 F., 30 M.). Klinten, der falder stejlt af, afsætter vel ingen fremspringende Grunde i Havet, men Sejladsen nær Kysten er dog usikker på Grund af Nedstyrtninger fra Klinten. Herredets Jorder ere ler- og sandmuldede med Underlag af Ler, Mergel og Kridt. Herredet har nogle spredt liggende Skove mod Nord og i Midten, men det er ikke meget skovrigt (2078 Td. Land). Nogle smaa Vandløb søge til Stevns- og Tryggevælde Aa samt til Fakse Bugt; med Undtagelse af den lille Møllesø mod Nord har Herredet ingen Søer. Med Hensyn til Frugtbarheden er det Amtets bedste Herred, idet der efter Matr. i Gennemsnit gik omtrent 8 Td. Land på 1 Td. Hartkorn. Ved Matrikuleringen var Herredets Fladeindhold ansat til 36,703 Td. Land (3,68 Kvadratmil, 202,6 Kvadratkilometer). Ager og Engs Hartkorn samt det halv. Skovskyldshartkorn, var 1/1 1893: 4045,2 Td. Folketallet var 1/2 1890 i Landdistrikterne: 10,473 (1801: 5731, 1840: 8336, 1860: 9713, 1880: 10,474). I Herredet ligger Købstaden Storehedinge. I gejstlig Henseende danner Herredet eet Provsti med Bjeverskov og Fakse Herreder. I verdslig Henseende hører det til Stevns Herreds Jurisdiktion og til Amtets 2. Forligskreds.
Stevns Herred kaldes i Valdemar II's Jordebog Stethyumshæreth og Stethemsheret; først i Begyndelsen af 14. Aarhundrede forekommer Formen Steffensheret (O. Nielsen, Blandinger til Oplysning om dansk Sprog osv. I S. 341, afleder det af Stethi: Ambolt, hvilket skal betegne den fremspringende Klint; endnu i 16. Aarhundrede findes paa fremmede Søkort "Steden" brugt for Stevns). Herredet hørte fra 1660 til Tryggevælde Amt, der 1750 forenedes med Vordingborg Amt.
Litteratur:
- Beskrivelse over Stevns Herred, forfattet 1667 af Herredets Præster i Anledning af Præsident Resens Begæring, i Suhms Samling I, Hefte 1, S. 118 fl.
- S. Abildgaard, Beskrivelse over Stevens Klint og dens naturlige Mærkværdigheder, Kbh. 1759.
- N.H. Weinwich, Beskrivelse over Stevns-Herred, Kbh. 1798.
- "Stevns i ældre og nyere Tid", i Stevns Avis 1861, Særtryk Storehedinge 1862.
- Indberetning til Nationalmuseet om antikv. Undersøgelser i Stevns Herred, af J.B. Løffler og W. Mollerup, 1892.